Byen bag tallene
Dragør og Store Magleby har en fælles begyndelse i 1521. Christian 2. inviterede hollandske bønder til Amager for at dyrke jorden og levere grøntsager til hoffet, og 184 af dem fik ret til at bruge og eje jord på Amager og Saltholm. De slog sig ned i Store Magleby, som siden blev kaldt Hollænderbyen.
De to byer levede af hver sit. Hollænderne dyrkede grøntsager og lavede ost og smør, mens dragørboerne sejlede. I 1696 bestemte kongen, at Dragør skulle høre under Store Maglebys bystyre, men byen fik hurtigt sit eget igen. Først i 1974 blev de to kommuner lagt sammen til den kommune, der findes i dag.
Den gamle by er grunden til, at Dragør ikke ligner andre forstæder. De gule huse med røde tage er fra sidste halvdel af 1700-tallet og frem til omkring 1850, og by, havn og gadenet er bevaret som et samlet miljø. Store dele af bygningerne på havnen er fredede, blandt dem lodsbygningen og tolderhuset. Gadeforløbet er stadig uregelmæssigt og brolagt, og det er en af grundene til, at miljøet bliver vurderet som en helhed frem for hus for hus.
Dragør Kommune (åbner i nyt vindue) arbejder på at få den gamle by og havnen optaget på UNESCOs verdensarvsliste. En sammenlignende undersøgelse fra 2018 holder byen op mod andre nordiske skipperbyer som Sønderho, Marstal, Troense og Rauma i Finland, og ICOMOS Danmark har udtalt sig om ansøgningen. Store Magleby indgår i det samme område.
Museum Amager (åbner i nyt vindue) driver historien videre i fem huse: Hollændergårdene om de hollandske bønder, Dragør Museum om livet i havnebyen, Lodsmuseet om lodserne i Øresund, maleren Christian Mølsteds atelier og kutteren Elisabeth K571. Lodseriet er ikke kun museum - der er stadig lodsstation på Dragør Havn (åbner i nyt vindue).
Ude i vandet syd for byen ligger fortet på sin kunstige ø. Det blev bygget fra 1910 til 1915 som en del af Københavns Søbefæstning, blev flådestation i 1957 og kystradarstation frem til 2001. Siden har det været i privat eje og drevet som hotel og restaurant.
For dig, der sælger, er Dragør et lille og stramt marked. Der bliver næsten ikke bygget nyt, fordi byen er bevaringsværdig, og der er kort vej til både lufthavnen og København. Køberen ved som regel præcis, hvilken del af byen hun vil bo i: den gamle by, villakvartererne mod nord eller Store Magleby. Der er samtidig få handler om året, så et snit for hele kommunen svinger meget. Det gør vurderingen af den enkelte adresse vigtigere her end de fleste andre steder.
Kilder: Danmarks Statistik, kommunen og Boligsiden. Senest opdateret 10. oktober 2026.