Ejendomsmægler i Fredericia & omegn

Fredericia er bygget som fæstning og ikke som handelsby. Frederik III underskrev byens første privilegier i 1650, og volden omkring den gamle bykerne står der stadig: ni bastioner og tre raveliner, græsklædte, med stier og broer over de vandfyldte grave. Det er et af de bedst bevarede voldanlæg i Nordeuropa, og det er forklaringen på, at midtbyen ligger i et retvinklet gadenet i stedet for de krogede stræder, de fleste danske købstæder har. Punktet, hvor kongen efter sagnet satte passeren på kortet, hedder i dag Kongens Punkt.

Den 6. juli 1849 gjorde de danske tropper udfald fra fæstningen og brød belejringen. Datoen er stadig byens egen og markeres hvert år. Slaget og byens grundlæggelse er to af de faste udstillinger på Museum Fredericia (åbner i nyt vindue), der dækker egnens militære, kirkelige og erhvervsmæssige historie fra 1650 og frem. Byen blev anlagt på Bers Odde ved Lillebælts smalle del, fordi halvøen var til at forsvare, og den beliggenhed er siden blevet byens vigtigste erhvervsaktiv.

I dag er det trafikken, der bærer byen. Fredericia Banegård er et af landets store jernbaneknudepunkter, hvor den jyske længdebane møder linjen over Fyn, og E45 og E20 krydser hinanden lige uden for byen. Det betyder noget for en boligsælger: pendleroplandet er stort, og køberne kommer ikke kun fra Trekantområdet.

Havnen er den anden halvdel. Fredericia Havn er en af Danmarks største trafikhavne målt på godsmængde og drives af ADP sammen med havnene i Nyborg og Middelfart. Ved Taulov ligger erhvervsområdet DanmarkC og kombiterminalen, der er udpeget som Rail-Road Terminal i den europæiske ScanMed-korridor, og ADP tog i 2015 første spadestik til et multimodalt logistikcenter samme sted. Arbejdspladserne ligger altså i den vestlige ende af kommunen, mens boligerne ofte ligger i den østlige.

Den største forandring i selve byen er Kanalbyen ved Lillebælt (åbner i nyt vindue), der bygges på den gamle havne- og industrigrund mellem voldene og vandet. Udviklingsplanen fra 2012 regner med en udbygning over 20 til 25 år fordelt på fem kvarterer, og alene Oldenborggade-kvarteret er på godt 20 hektar med plads til omkring 1.000 boliger. For dig, der skal sælge en lejlighed i midtbyen, er det en konkurrent, der leverer nyt byggeri med vand foran døren i mange år endnu.

Uden for midtbyen er kommunen parcelhusland. Erritsø og Snoghøj ligger mod sydvest ud mod bæltet, Taulov og Skærbæk mod vest, og Bredstrup-Pjedsted mod nord. Skærbækværket og raffinaderiterminalen på Skanseodden er de synlige naboer til den energi- og transportindustri, der har præget Fredericia Kommune (åbner i nyt vindue) i årtier. Køberne til husene er typisk familier, der arbejder et andet sted i Trekantområdet og vælger ud fra skole og køreafstand frem for ud fra adressen.

Det praktiske for en sælger er, at byen har to meget forskellige boligmarkeder på en gang. Inden for voldene og nede ved kanalerne handles der lejligheder til købere, der vil have by og vand. I Erritsø og Taulov handles der huse til familier, der kommer for pladsen og for motorvejen. De to markeder reagerer ikke ens på en prisændring, og det er værd at tage stilling til, før boligen går i udbud.