Byen bag tallene
Randers kender de fleste for Niels Ebbesen, der i 1340 dræbte den holstenske grev Gert under en dristig natlig aktion i byen og dermed banede vejen for, at Valdemar Atterdag kunne genoprette det danske kongedømme.
Men byen er meget ældre end den historie. Det tidligste tegn på bydannelse, arkæologerne kender, er et flethegn dateret til 925-1025, og der er foretaget henved 90 udgravninger i op til fire meter tykke kulturlag under bykernen. Randers slog mønt allerede under Knud den Hellige. Og i 1811 grundlagde en købmand Randers Handskefabrik (åbner i nyt vindue), der regnes for verdens ældste handskefabrik og den eneste tilbageværende i Nordeuropa.
Randers ligger i lag. Fra middelaldergaderne i bunden går byen op ad skrænterne gennem nyklassicistiske villaer fra slut-1800-tallet, murermesterhuse og murede etageejendomme, og længst ude ligger 1960'ernes og 1970'ernes tusindvis af parcelhuse i ét plan. Man kan nærmest aflæse årtierne, mens man kører udad. Sct. Mortens Kirke (åbner i nyt vindue) fra 1494 er den eneste tilbageværende af byens fem middelalderkirker og står stadig nederst i det hele.
Nord for fjorden består Dronningborg hovedsagelig af større villaer fra 1930'erne og 1940'erne, etageejendomme fra 1950'erne og parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne. Tøjhushavekvarteret mellem centrum og Dronningborg var oprindelig et arbejderkvarter, men har i dag mere ry for at være byens bohemekvarter. Mod vest ligger Hornbæk, et attraktivt boligområde med flere nyopførte kvarterer, og syd for havnen bindes byen sammen med forstæderne Kristrup og Vorup, der begge var selvstændige landkommuner indtil 1970.
Boligmassen ligner landsgennemsnittet: knap halvdelen er parcel- og stuehuse, godt fire ud af ti er etageboliger. Næsten en tredjedel af boligerne er opført i 1960'erne og 1970'erne alene.
Det, der kommer til at ændre byen mest, er Flodbyen. Byrådet vedtog i 2020 en udviklingsplan for de gamle havnearealer langs Gudenåen, og Randers Havn flyttes over en årrække, i takt med at havnevirksomhedernes lejekontrakter udløber frem mod 2036. Det første nye byggeri, kontorhuset Bryggen, fik sin lokalplan endeligt vedtaget 25. august 2025 og ventes færdigt i foråret 2027. Byrummet Flodlejet (åbner i nyt vindue), som byrådet godkendte i december 2025, har et budget på 70 millioner kroner.
Samtidig trækker byen folk fra naboerne. I 2024 voksede kommunen med 382 personer, og den mellemkommunale flyttebalance var positiv med 113 - flest fra Favrskov og Syddjurs.
Kilder: Danmarks Statistik, kommunen og Boligsiden. Senest opdateret 21. september 2026.